Tal siger mere end tusinde ord

Symbiosen sparer hvert år partnere og miljø for: 4 mio. m3 grundvand ved brug af overfladevand. 586.000 tons CO2. 62.000 tons restmaterialer genanvendt. 80% af CO2-udledningen i Symbiosen er reduceret siden 2015. Den lokale energiforsyning er CO2-neutral.

At skabe symbioser tager tid, kræver en mængde af data, gensidig tillid mellem parterne, erfaringer, kompetencer og ikke mindst ny viden. Her kan du læse om vores arbejde og værktøjer til opbygning og udvikling af langsigtede og værdiskabende partnerskaber.

Værktøjer

Guide for Industrial Symbiosis facilitators


Det er et værktøj eller en praktisk rådgivning om, hvordan man skabe og faciltiere symbiose-partnerskaber.

Guiden er udarbejdet i forbindelse med Interreg BSR projektet BIS på baggrund af de erfaringer, der er blevet indsamlet gennem observationer under peer-to-peer læring samt interviews med projektpartnere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen og Rusland.

Screeningsværktøj


Dette dialogbaserede screeningsværktøj afdækker både det tekniske udviklingspotentiale i en virksomhed og dens motivation og parathed til at indgå i et symbiosepartnerskab.

Symbiose mellem industri og serviceleverandør

I Kalundborg Symbiose referer symbiosestrømmene traditionelt til den praksis hvor produktionsvirksomheder deler og genbruger ressourcer. Men en symbiosestrøm kan også eksistere mellem produktion og serviceleverandør, hvilket et af vores nyeste medlemmer leverer et glimrende eksempel på.

Læs mere
En symbiose bygget på overskud

Test- og demonstrationsprojekter

Kalundborg Symbiose bygger på innovative løsninger, som sikrer at ressourcer anvendes mere bæredygtigt. Fremtidens optimale produktion ligger dog ikke altid lige for, og ofte må man afprøve løsninger i mindre skala, før en ny symbiosestrøm kan etableres.

Læs mere

Grøn energi

Siden 2017 har partnere i Kalundborg Symbiose stået bag massive investeringer i grøn omstilling af energiforsyningen.

Læs mere

Symbiosis Readiness Level

Symbiosis Readiness Level

Med inspiration fra Technology Readiness Level (TRL)-terminologien udpeger Symbiosis Readiness Level (SRL) grader af modenhed fra den gode idé til en fuld implementeret symbiosestrøm som del af et resilient netværk. SRL kan bruges til at beskrive og karakterisere forskellige udviklingstrin for et givent projekt, men kan også udpege nødvendige kompetencer i forhold til juridiske, økonomiske, miljømæssige og ledelsesmæssige behov. Facilitatorer kan danne sig overblik over igangværende projekter og retrospektivt udpege barrierer for ikke-implementerede projekter ved at anvende SRL-redskabet, som i sin tankegang er reversibelt: Måske blev projektet ikke til noget i første omgang, fordi business casen ikke var god nok, men verden er foranderlig – og modning af projektet kan startes igen på det niveau, hvor det stoppede. Symbiosis Readiness Level (SRL) er udviklet i forbindelse med udarbejdelse af EU Kommissionens rapport ”Study and portfolio review of the projects on industrial symbiosis in DG Research and Innovation”, udarbejdet af Klaus Sommer. Kalundborg Symbiose bidrog med ”best practise” erfaringer til arbejdet med at anbefale industriel symbiose som et redskab til, hvordan europæisk procesindustri kan opnå en højere grad af cirkularitet. SRL er videreudviklet i projekt Baltic Industrial Symbiosis og i projekt Nordic Circular Hubs, ligesom det indgår i Guide for Industrial Symbiosis Facilitators.