Kalundborg Bioenergi
Biogas- og gødnings potentialet i rest-biomasse fra Novozymes (NovoGro®) og Novo Nordisk (gærfløde) udnyttes og realiseres på et lokalt biogasanlæg. På biogasanlægget produceres biogas der efterfølgende opgraderes til naturgaskvalitet gennem en raffineringsproces hvor bl.a. kuldioxid (CO2) og svovlbrinte fjernes fra produktet. Biometanen sendes til lokale virksomheder (Gyproc og Kalundborg Refinery) og videre ud til forbrugerne gennem naturgasnettet.
Svovl fra svovlbrinte-fraktionen opsamles og nyttiggøres som delkomponent i gødningsprodukter, der produceres på basis den bioforgassede rest-biomasse. Kalundborg Bioenergi er 100% ejet og driftet af Bigadan.